Kruso Logo
Kontakt os

Københavns Kommune: BrugByen

Hovedstadens eventplatform.

Københavns Kommune har et klart ønske om at være en kulturel mastodont der tilbyder et væld af oplevelser og begivenheder i alle afskygninger. 

BrugByen samler de kulturelle aktiviteter og events på én samlet platform, som giver borgerne overblik over hvad der sker i deres by. 

Et samlingspunkt for byens kultur

BrugByen er udviklet som ét af 6 parallelle projektspor under projektet ”Fremtidens Webplatform”, et samlet relanceringsprojekt for Københavns Kommunes web-platform. 

Visionen for BrugByen var at udvikle en ny, fleksibel modulær webarkitektur, som sikrer en enkel brugeroplevelse ud ad til, og samtidig give kommunens mange hundreder webredaktører støtte og frihed til at producere og vedligeholde indhold via intuitive arbejdsgange i Drupal CMS. 

Samtidigt skal BrugByen give overblik over kommunens mange aktiviteter og events, som borgerne kan anvende. Her er både koncerter, fællesspisninger, foredrag og meget mere, og derudover er BrugByen koblet sammen med Kultur og Frihed, hvor borgere kan booke huse, haler, og lokaler som Københavns Kommune sætter til rådighed. 

Horisontal + vertikal videreudvikling af designsystem

Med afsæt i Københavns Kommunes eksisterende designsystem var det et succeskriterie for Krusos design-team at finde den rigtige balance mellem vertikal videreudvikling af de eksisterende moduler, med mest mulig genanvendelse af mikro interaktionsprincipper, og horisontal udvikling af helt nye koncepter, med hensyn til økonomi og udviklingshastighed. 

Visionær platform

Eventplatformen har et klart overordnet mål i form af at understøtte den eksplorative brugerrejse, drevet af nysgerrighed og inspirationssøgning. 

For designopgaven betød det konkret, at der i konceptudviklingen af f.eks. liste- og kalendervisninger, skulle findes løsninger, som kunne facilitere overskuelighed og umiddelbar handling – og samtidig inspirere brugerne til at udforske og bevæge sig på tværs af kommunens omfattende katalog af kultur- og fritidstilbud. 

Designproces med sprints og prototyper

Designudviklingen blev gennemført via et iterativt sprint-forløb hvor hypoteser, problemformuleringer og koncepter blev udviklet, testet og raffineret. Tests blev udført på både interne Subject-matter eksperter fra Københavns Kommune og et bredt sammensat borgerpanel med forskellige forudsætninger.  

Denne tilgang gav design-teamet og Københavns Kommune mulighed for tidligt at afprøve og kvalitetssikre fundamentale visuelle logikker, informationsarkitektur og specifikke detailløsninger som fx sprogbrug og mikrointeraktioner. 

Hør mere om løsningen