København
Landemærket 10, 6. sal1119 København
Danmark+45 33 36 44 44hello@kruso.dk
Umbraco 16 er landet som release candidate, og det markerer afslutningen på en række forbedringer, der begyndte med version 14 og blev udvidet i 15. Selvom det er en major release, handler det mest om at forfine det nye backoffice og forbedre redaktøroplevelsen.
Her dykker vi ned i de vigtigste nyheder og hvad du bør være opmærksom på, hvis du arbejder med eller overvejer en opgradering til Umbraco 16.
En af de mest markante ændringer i Umbraco 16 er, at den populære TinyMCE-editor ikke længere følger med som standard. I stedet er Tiptap nu den eneste understøttede rich text editor.
Dette skyldes licensændringer hos TinyMCE, som ikke længere er kompatible med Umbracos open source-MIT-licens. Har du opsætninger, der bruger TinyMCE, bliver disse automatisk migreret til Tiptap under opgraderingen.
Dog skal du forvente at gennemgå og justere værktøjslinjer og konfigurationer, erstatte eventuelle tilpassede plugins og tage stilling til, om du vil fortsætte med TinyMCE via tredjepartspakker.
Med property-level permissions får du nu mulighed for at styre, hvilke felter bestemte brugergrupper kan se og redigere. Funktionen er ikke en sikkerhedsfeature, men giver en renere og mere fokuseret redaktøroplevelse.
Det giver mulighed for at skjule felter (UI Read), gøre dem skrivebeskyttede (UI Write) og styre det hele direkte i backoffice.
Umbraco 16 understøtter nu segmenteret indhold. En vigtig funktion til fx personalisering og A/B test. Segmenter fungerer parallelt med sprogvarianter og kan redigeres direkte i backoffice og via API’et.
Hvis du allerede kører Umbraco 14 eller 15, er det her en perfekt mulighed for at få en mere moden og fleksibel platform. Dokumentationen og installationsguides er klar, og du kan teste release candidate-versionen direkte via NuGet og de opdaterede dotnet-templates.
Har du spørgsmål eller brug for sparring på en Umbraco-opgradering? Vi hjælper gerne med både rådgivning, udvikling og fremtidssikring af din digitale platform.